mandag den 25. oktober 2010

I morfars nye sommerhus

Forrige søndag var Vigge, Snorre og jeg på besøg hos morfar og Mia i deres nye bolig i Rågeleje. Vi fik lækker frokost og var ude at gå en lang tur efterfølgende. Hyggeligt var det!
Morfar havde købt en tavle med kridt i IKEA, og det var en fornøjelse for drengene at få lov at tegne på den og viske den ren igen - og lige så sjovt at knække kridtene, så der pludselig var mange flere af dem :)
Morfar havde også købt en togbane med tog! Den var der til at starte med lidt kamp om, og morfar sukkede (som han plejer at gøre, når der er kamp om een ting): "Jeg vidste, jeg skulle ha' købt 2!" Men Vigge trak sig til sidst og fortsatte ved tavlen - og morfar fik også lov til at vise sine tegneevner!
Her ses morfars tegning - Glad sol og båd med harpun, der skal til at skyde blåhval!
Morfar kunne ikke forstå, der kun var 2 kridt tilbage ved tavlen, da vi skulle hjem - men gåden er løst - da Vigge fik tøjet af, røg der et par stykker ud på gulvet, og jeg har også fundet nogle i vaskemaskinen efter at ha' vasket hans tøj :o)

søndag den 10. oktober 2010

I fredags var Snorre hjemme med øjenbetændelse - han havde haft puds i øjnene et par dage, så vi tog ham til læge fredag og fik øjendråber til ham, hvilket allerede har hjulpet, men pyha - det er ikke populært hos Snorre! Snorre syntes det var fantastisk at være enebarn for en dag. Det syntes vi også - det ER altså bare nemt kun at have ET barn af gangen - men dog sjovere at have to!
Og det var helt super både for Vigge og Snorre, for de havde bare savnet hinanden. Der blev kysset, krammet og holdt i hånd til den helt store guldmedalje, da Vigge igen var hjemme. Men det er sgu svært at fange et godt billede af det, for der er jo krudt i rumpetten samtidig!!




God første dag i ugen til jer, familie :o)