Viser opslag med etiketten Michael. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Michael. Vis alle opslag

lørdag den 16. juni 2012

Tiden går....

Meget er sket.... Og nu opdateres bloggen med lidt af det nyeste :)

En våd, våd januarsøndag med morfar og Mia ved Eremitageslottet...
Det har været fastelavn!
 Og påske!
 Vi har lige været på den årlige store familietur på Bogø!


 Vi har pustet ENORME sæbebobler!

Og Vigge har fundet ud af at lave sjove/mærkelige/skøre ansigter og samtidig være en skøn charmør! :O)
Denne weekend er mit fødselsdagsønske ved at blive opfyldt! Vi (mest far og Michael) lægger ny terrasse i min lille have - mere om det følger i et senere indlæg - og jeg glæder mig SÅ meget til at skulle sidde på min nye terrasse i det lækre sommervejr og drikke rosévin, grille, strikke, læse gode bøger, slappe af, hygge med drengene osv.. 

mandag den 4. juli 2011

For Fanø!!!

Forunderlige Fanø i billeder...

 Vind ved Vesterhavet



 Juhuu! Postmand Pers bil!



 Dragefestival




 Den vildeste og mest eventyrlige skovlegeplads jeg nogensinde har oplevet - stort hit hos Vigge og Snorre - mest på grund af bilerne skåret ud i træ.


Badetrolden

mandag den 1. november 2010

Weekend og Frederiksberg Have

Denne weekend har nok været en af de mest kaotiske, Ras og jeg har haft med børn til dato - pyha - godt den er overstået :) 
Vigge og Snorre er i den grad børn med MEGET energi, hvilket egentligt også er fint, hvis den bliver brugt 'fornuftigt' - men de 2 krudtugler har brugt størstedelen af deres energi i weekenden på at drive deres forældre til vanvid!
I går sov Vigge til middag - den eneste gang nogen har sovet til middag denne weekend - aarrrrggghhhh!! Det er ok ind imellem, at de insisterer på at være vågne, hvis de så i stedet kan sidde stille og tegne/lege/se fjernsyn whatever, men den har ikke stået stille på dem... De har løbet rundt og frem og tilbage og slåsset og væltet rundt på hinanden og ind i hinanden, revet i hår, skubbet, kastet med legetøj og bøger, ødelagt Ras' kamera osv... Men nu er der fred lidt endnu, mens de er i vuggestue - og undskyld mig - det nyder jeg altså!
Gode råd modtages i form af hvilket legetøj 2-årige drenge med hang til sjov, ballade, fodbold, motorkøretøjer og store maskiner gider sidde og fordybe sig i (og ikke kaster med det i stedet), så moren kan få bare en halv stille time med sit strikketøj!!
Heldigvis har vi også haft lidt hyggetid denne weekend - i går var vi med mormor og Michael i Søndermarken og Frederiksberg Have, hvor vi både fik set zebraer, giraffer og elefanter inde i ZOO - dem kan man nemlig se udefra haven!
Mens vi ventede på mormor og Michael, fik vi spillet lidt bold
Elefanterne
Jeg havde bagt boller og mormor og Michael havde sørget for kaffe, så det indtog vi på en bænk i Frederiksberg Have i det milde efterårsvejr - hyggeligt var det.
Så er der stille - vi spiser!
Mormor og Snorre er nede og kigge på ænder, blishøns og fiskehejre
Lige til noget andet - har fundet disse fede retrobiler, som kan trækkes tilbage og derefter selv køre (ligesom alle legetøjsbiler burde kunne), og så er de tilmed vildt seje - så mon ikke Snorre og Vigge ønsker sig sådan en hver i julegave?
De kan købes her, hvor billederne også er lånt.
God uge til jer :o)

tirsdag den 24. august 2010

Lidt sommer på Fanø

Denne sommer var Snorre, Vigge og undertegnede med moster Louise på Fanø og besøge mormor og Michael i det lejede sommerhus med den fantastiske beliggenhed - lige i 2. klitrække på en lille klittop :) Det blev også de eneste to gange denne sommer (medmindre den ikke er slut endnu), vi kom ud at bade ved stranden.. Men det var sjov at soppe i vandkanten....