onsdag den 13. april 2011

Lidt om fodbold




Efter weekendens strabadser (det tror jeg vist nok, man kan sige, når man tænker på Snorres fodboldøje) kom der en pakke dumpende ind af døren til Ras - fyldt med VB merchandise! Mest til de to små drenge! Her ses de med deres nye VB-huer, men der var også lækre softshell-jakker og fleecetrøjer, som de bl.a. kan få på næste gang, vi skal ind og se VB spille - for det vil begge drenge trods alt stadig!


I dag har jeg modtaget en bog, jeg har vundet. 'Selvforsynende på 1. sal'. Indtil videre er jeg meget imponeret og inspireret af den - og måtte simpelthen forsøge mig med hjemmelavet müsli efter en opskrift derfra - og det smager dejligt - alle hankøn har godkendt den :)


I morgen skal Ras på arbejde, men Vigge, Snorre og jeg har taget en fridag - vi tager til Mørkhøj og besøger Emilie og hendes højgravide mor Carina. Det bliver spændende om de alle 3 kan finde ud af at lege sammen!


I næste uge har vi påskeferie - det bliver dejligt :o)

fredag den 1. april 2011

Besøg på Danmarks Tekniske Museum





Lørdag d. 26. marts var vi en tur i Helsingør - nærmere bestemt Danmarks Tekniske Museum. Og det var et hit hos drengene! Flyvemaskiner, motorcykler, biler, cykler, tog, hestevogne, brandbiler osv - lige sagen. Det kostede os i alt 100,- kr., og vi  kunne nyde vores medbragte mad i deres lille 'spisesal' ved indgangspartiet, hvor der hang flyvemaskiner i loftet til stor begejstring for Vigge og Snorre; 'Se mor - en flyvemaskine', 'En grøn flyvemaskine', 'Hvad farve er den flyvemaskine, far?' osv... Fantastisk :)
Vi tog også lige en tur forbi Kronborg, men her var det dyrt at komme ind, så vi blev ude og kiggede lidt på vandet trods det kølige blæsevejr - MEN så var Snorre og Vigge også trætte i fødderne, for de havde selv gået hele dagen! Flot klaret af sådanne to små sæt fødder - så de fik lov at blive båret tilbage til bilen efter sightseeing ved Kronborg.