onsdag den 29. september 2010

Efteråret er kommet

Og det betyder jo også hue, halstørklæder og vanter.
Hue og halstørklæde er jeg i gang med at sy og strikke, men vanter håber jeg, vi kan finde på Småfolk lagersalg i Holbæk i morgen...
Snorre med sin nye hue 'made by damen Stine'
Vigge med sit nye hjemmestrikkede halstørklæde
Til morgen har jeg så fundet ud af (havde en mistanke om det), at børnene i vuggestuen ikke må have halstørklæde på eller snøre i huen - så jeg må kaste mig ud i nogle halsedisser til drengene, så de kan have deres nye hjemmelavede huer på denne vinter!
God uge til jer, familie :o)

lørdag den 18. september 2010

Blæsevejr på stranden/Læ i skoven

Denne lørdag blev tilbragt i familiens tegn i det Nordsjællandske; først Louises og Olde-Bebbes fødselsdag hos Olde-Bebbe i Helsinge - derefter på besøg hos farmor og farfar i Ramløse... Her blev det også til en kort tur på stranden for at finde sten, som Vigge og Snorre skal have med til miljøuge på Mælkevejen på mandag, men blæsten (eller rettere sagt - stormen) drev os videre i skoven på en lidt længere gåtur.
Ved skoven i Liseleje er der indhegnet en forholdsvis ny og rigtig fed naturlegeplads - drengene hyggede sig på sansegyngen...
Vi var alle rigtig trætte, da vi nåede hjem, så Snorre og Vigge overgav sig hurtigt til søvnen... Skøn lørdag i efterårsblæsevejr på min lillesøs' fødselsdag :)
Vil forresten lige snige et billede ind af amagerhylden, jeg har malet til Vigge og Snorres værelse - købte den på Annisse Loppemarked for 25 kr - og nu er den altså endelig færdigmalet og hængt op (med hjælp fra Mia og John Danmark)...

tirsdag den 14. september 2010

Æblefest


Søndag tog vi på æblerov på Frydenlund Frugtplantage. Vi fandt nogle gule 'Gråsten', en masse små søde 'Sunrise' og lidt 'Clara Friis' pærer - men vi fandt også en lille pony, der gik og græssede, en vædder, en traktor og en ATV, der kørte rundt omkring på plantagen til stor begejstring for især Vigge. Snorre var til gengæld meget fascineret af traktoren...

Vi måtte gå lidt langt i forhold til, hvad små børnefødder er vant til, for de gode æbler på træerne i begyndelsen af rækkerne var selvfølgelig nuppet, så drengene stoppede ind imellem op lettere utilfredse - derimod var det et hit at få lov at prøvesmage æbler og pærer, da vi endelig fandt de gode og modne af dem.

mandag den 6. september 2010

Nationalmuseet

Så fik morfar endelig sin fødselsdagsgave - den gode brunch på Nationalmuseet... Og mums - jeg skal lige love for, den levede op til forventningerne :o)
Vi gik selvfølgelig også en tur rundt på museet efterfølgende - her i en lille have med en stenstøtte, man kunne få meget sjov ud af...


Far kigger smilende på...



søndag den 29. august 2010

Dekoration af huse...

Mælkevejen (drengenes vuggestue) har stillet os forældre til opgave at dekorere et hus af pap, som hvert barn har fået med hjem. De skal afleveres i morgen, så vi har brugt formiddagen og lidt af aftenen på at gøre projektet færdigt - og det var hyggeligt at sidde og være kreative sammen alle sammen... :)
Her er resultatet (desværre er billederne blevet lidt kornede :():

lørdag den 28. august 2010

Lækkerier og legeplads - på besøg hos Olde-Bebbe

I dag ville Snorre og Vigges oldefar Kai ha' blevet 85 år, hvis han stadig var her - det huskede Bebbe os på, da vi (Moster Louise, Vigge, Snorre og jeg) var på visit i Helsinge... Så tillykke Bessefar Kai - der hvor du er :)


Vi blev hos Bebbe mødt velkommen af dette herlige bord.
Drengene valgte at spise vindruerne på Bebbes sofabord, mens vi andre fik fyldt maverne med det herlige omend lettere usunde kaffebord!!
Så måtte vi hellere få bevæget os lidt - turen gik til VP-arkadens helt unikke, simple og fantastiske legeplads, som stadig består, og som har underholdt mange børn gennem tiderne (inklusiv Louise og jeg som næsten kneb en tåre ved gensynet og snakken om de gode gamle dage i de fantastiske trækøretøjer) - og legepladsen var bestemt også et hit for Vigge og Snorre.
Selv om man er blevet voksen, kan man da godt lige klemme sig ind i en af bilerne ;o)
Regnvejr bragte os videre på gåtur - bl.a. forbi gadekæret
Dagen sluttede med Byens store sprøde hjemmelavede pitabrød - og så hjem og i seng - pyha vi var blevet trætte efter denne hyggelige dag i godt selskab :o)

onsdag den 25. august 2010

Man behøver ikke være særlig gammel...

for at være helt pjattet med motorkøretøjer!
Her på Bogø på Benjamins ATV... vroooooom vrooooom!!