fredag den 12. november 2010

Pædagogisk dag

I vuggestuen i dag. Derfor var Vigge, Snorre og jeg helt alene hjemme hele dagen. Hvad lavede vi så?
Vi sov længe! Jeg fik lov til at småblunde, mens de hyggede i sengen fra kl. 8 til 9 - luksus! Vi har spist en masse - især clementiner, har været ude at handle og desuden været lidt krea på en meget traditionel måde - vi har limet perler og nissemænd på tændstiksæsker til morfar som en lille forskuds-fødselsdagsgave (regner ikke med han er herinde så tit at kigge, så tør godt lægge billede på også - han får dem på søndag).
Drengene ville gerne ha' lavet mange flere æsker, men vi havde kun købt disse tre - i stedet valgte de at kaste halvdelen af perlerne på gulvet - åh gud! Endnu bedre - jeg væltede den flydende decoupagelim udover spisebordet - æv :( Følte mig pludselig Meget træt... Lidt hyggeligt var det nu alligevel.


Sidste lørdag valgte vi at tage på Strøget - med bussen - kæmpe hit hos Snorre og Vigge! Strøget kan dog ikke anbefales en helt almindelig lørdag med to små nisser med krudt i rumpetten i følgeskab - men det vidste vi jo godt på forhånd. Det skulle bare prøves!
Rigtig god weekend :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar