fredag den 1. april 2011

Besøg på Danmarks Tekniske Museum





Lørdag d. 26. marts var vi en tur i Helsingør - nærmere bestemt Danmarks Tekniske Museum. Og det var et hit hos drengene! Flyvemaskiner, motorcykler, biler, cykler, tog, hestevogne, brandbiler osv - lige sagen. Det kostede os i alt 100,- kr., og vi  kunne nyde vores medbragte mad i deres lille 'spisesal' ved indgangspartiet, hvor der hang flyvemaskiner i loftet til stor begejstring for Vigge og Snorre; 'Se mor - en flyvemaskine', 'En grøn flyvemaskine', 'Hvad farve er den flyvemaskine, far?' osv... Fantastisk :)
Vi tog også lige en tur forbi Kronborg, men her var det dyrt at komme ind, så vi blev ude og kiggede lidt på vandet trods det kølige blæsevejr - MEN så var Snorre og Vigge også trætte i fødderne, for de havde selv gået hele dagen! Flot klaret af sådanne to små sæt fødder - så de fik lov at blive båret tilbage til bilen efter sightseeing ved Kronborg.

onsdag den 23. februar 2011

Gåtur ved Gentofte Sø og familiefødselsdag




 Lørdag var vi med Louise ude at gå en tur ved Gentofte Sø - det var bidende koldt, så den blev kort og fortsatte derfor ude på Waterfront.
Søndag bød på fødselsdag på Østerbro. Der var Vigge og Snorre virkelig PÅ! Sikke nogle små terrorister :o) Især lille Thea gik det ud over, som fik både kærlige kys og kram men også knytnæver - utroligt hvad hun alligevel fandt sig i!
Drengene havde deres nye hjemmesyede veste på - i hvert fald da vi kom :)





Her lige et billede af Ras efter hans første MTB-tur i Skovbrynet med MTB-team - og hans første MTB-skramme! 
*ADVARSEL: Nederste billede ikke for sarte sjæle ;o)

Jeg har i øvrigt i øverste højre hjørne lagt nogle links vedr. tvillinger (tvillingeskabet, omgivelser, adskillelse, praktiske ting m.v. - meget interessant) - så er der lidt læsestof til de interesserede :)

søndag den 13. februar 2011

Lidt af ugen der gik










* Vi har været ude med scooterne for første gang i år
* Bilen skulle på værksted hos Lars - så fik scooterne også lige et eftersyn - så de skulle være tiptop tunede til foråret.
* På besøg hos morfar, hvor Mia pludselig udviklede mikrofonhår!
* Vigge og Snorre drikker latte - uden kaffe!!


God vinterferie-uge :o)

mandag den 24. januar 2011

Januar


Pyha - så er julen veloverstået (for i dag præcis en måned siden), og de kolde januarhverdage er snart slut. Og dermed også al den dumme sygdom - håber jeg! Kun jeg har endnu ikke været ramt af feber, forkølelse eller hoste - 7-9-13! Så vi har haft mange hjemmedage sammen alle sammen...
For vores lille familie byder dette nye år også på nye aktiviteter. Jeg er startet ud med løb igen og Ras er i fuld sving med at indsamle udstyr til at komme i gang med at cykle.
Derudover er jeg startet til syning en gang om ugen - super fedt :) 
Nye bukser syet til syning af mig
Snorres 'fisk' har jeg endelig fået afsluttet
A we det ikke!!
Det helt store hit for Snorre og Vigge pt. er at få lov at lave kaffe sammen med far og bage boller og lave pizza sammen med mor - hyggeligt :o)

God uge, los familios :)

fredag den 10. december 2010

Juleønsker

Drengenes ønsker er nu sat på liste i ikke-proriteret rækkefølge og sendt ud til jer - hvis ikke du har modtaget den, så send mig en mail eller kommenter her :)

Her lidt inspiration:

Billeder lånt hos Småfolk - noget af det kan bl.a. købes hos Banditten.com

Billedet lånt hos LirumLarumLeg

Billedet lånt her

Billedet er lånt hos Affär

Billeder lånt fra Nordhjem


Billeder lånt hos Babyfryd


Billeder lånt hos Filabel

Og så videre.....

fredag den 12. november 2010

Pædagogisk dag

I vuggestuen i dag. Derfor var Vigge, Snorre og jeg helt alene hjemme hele dagen. Hvad lavede vi så?
Vi sov længe! Jeg fik lov til at småblunde, mens de hyggede i sengen fra kl. 8 til 9 - luksus! Vi har spist en masse - især clementiner, har været ude at handle og desuden været lidt krea på en meget traditionel måde - vi har limet perler og nissemænd på tændstiksæsker til morfar som en lille forskuds-fødselsdagsgave (regner ikke med han er herinde så tit at kigge, så tør godt lægge billede på også - han får dem på søndag).
Drengene ville gerne ha' lavet mange flere æsker, men vi havde kun købt disse tre - i stedet valgte de at kaste halvdelen af perlerne på gulvet - åh gud! Endnu bedre - jeg væltede den flydende decoupagelim udover spisebordet - æv :( Følte mig pludselig Meget træt... Lidt hyggeligt var det nu alligevel.


Sidste lørdag valgte vi at tage på Strøget - med bussen - kæmpe hit hos Snorre og Vigge! Strøget kan dog ikke anbefales en helt almindelig lørdag med to små nisser med krudt i rumpetten i følgeskab - men det vidste vi jo godt på forhånd. Det skulle bare prøves!
Rigtig god weekend :)

mandag den 1. november 2010

Weekend og Frederiksberg Have

Denne weekend har nok været en af de mest kaotiske, Ras og jeg har haft med børn til dato - pyha - godt den er overstået :) 
Vigge og Snorre er i den grad børn med MEGET energi, hvilket egentligt også er fint, hvis den bliver brugt 'fornuftigt' - men de 2 krudtugler har brugt størstedelen af deres energi i weekenden på at drive deres forældre til vanvid!
I går sov Vigge til middag - den eneste gang nogen har sovet til middag denne weekend - aarrrrggghhhh!! Det er ok ind imellem, at de insisterer på at være vågne, hvis de så i stedet kan sidde stille og tegne/lege/se fjernsyn whatever, men den har ikke stået stille på dem... De har løbet rundt og frem og tilbage og slåsset og væltet rundt på hinanden og ind i hinanden, revet i hår, skubbet, kastet med legetøj og bøger, ødelagt Ras' kamera osv... Men nu er der fred lidt endnu, mens de er i vuggestue - og undskyld mig - det nyder jeg altså!
Gode råd modtages i form af hvilket legetøj 2-årige drenge med hang til sjov, ballade, fodbold, motorkøretøjer og store maskiner gider sidde og fordybe sig i (og ikke kaster med det i stedet), så moren kan få bare en halv stille time med sit strikketøj!!
Heldigvis har vi også haft lidt hyggetid denne weekend - i går var vi med mormor og Michael i Søndermarken og Frederiksberg Have, hvor vi både fik set zebraer, giraffer og elefanter inde i ZOO - dem kan man nemlig se udefra haven!
Mens vi ventede på mormor og Michael, fik vi spillet lidt bold
Elefanterne
Jeg havde bagt boller og mormor og Michael havde sørget for kaffe, så det indtog vi på en bænk i Frederiksberg Have i det milde efterårsvejr - hyggeligt var det.
Så er der stille - vi spiser!
Mormor og Snorre er nede og kigge på ænder, blishøns og fiskehejre
Lige til noget andet - har fundet disse fede retrobiler, som kan trækkes tilbage og derefter selv køre (ligesom alle legetøjsbiler burde kunne), og så er de tilmed vildt seje - så mon ikke Snorre og Vigge ønsker sig sådan en hver i julegave?
De kan købes her, hvor billederne også er lånt.
God uge til jer :o)